Selvstændige projekter
22 hektar er tænkt fordelt blandt selvstændige projekter og virksomheder. Hvert projekt har sin fokus, men alle bidrager til samme regenerative vision.
Dyrkningssystemer
Planen for jorden omfatter fem dyrkningssystemer. De forskellige projekter/dyrkningssystemer kan drives som mindre kooperativer, som enkeltmandsvirksomhed/iværksætter eller hvad der aftales — den endelige fordeling af hvem der driver hvad er endnu ikke helt afklaret.
Etablering af en mindre køkkenhave
Samme køkkenhave, senere på sæsonen
Køkkenhaven er en del af gårdens selvforsyning — ikke et af de 5 dyrkningssystemer på de 22 hektar.
Grøntsager · 1 ha
Dyrkning af enårige grøntsager uden jordbearbejdning. Minimerer forstyrrelse af jordens liv og opbygger humus over tid.
Flerårige · 0,5 ha
Flerårige grøntsager i allé dyrkning med integrerede bærbuske og frugttræer. Mindre arbejde, større stabilitet, dybere rødder.
Frugt · 2,5 ha
Permanente frugttræer integreret med holistisk afgræsning og underplantning.
Nødder · 6 ha
Nøddetræer (spisekastanje, hassel, valnødder) i åbent savannesystem kombineret med rotationsgræsning.
Dyr & jord · 11 ha
Robuste dyreracer, bier, høns, får og kvæg i kortvarige rotationer. Genopbygger jordens struktur og liv — holistisk, planlagt afgræsning.
Udover jordbaserede projekter er der mulighed for at leje bygninger/kontorpladser til grønne virksomheder f.eks. svampeproduktion, ciderproduktion og tørring af krydderurter.
| Projekt | Størrelse | Beskrivelse |
|---|---|---|
| Gravefri salgshave | 1 ha | Enårige grøntsager |
| Flerårige grøntsager | 0,5 ha | Blandt frugt- og nøddetræer |
| Frugtlund | 2,5 ha | Inkl. holistisk afgræsning |
| Nøddesavanne | 6 ha | Spisekastanje, hassel, valnødder |
| Holistisk afgræsning | 11 ha | Robuste racer, bier, høns, får og kvæg |
| Øvrigt område | 1 ha | Mergelgrave, åområde, grundareal |
| I alt | 22 ha |
Projekter og jordfordeling er endnu under etablering og kan justeres i takt med at projektejere og frivillige finder deres plads.
Regenerativt landbrug handler ikke kun om at producere mad — det handler om at genoprette jordens liv og menneskets forhold til naturen.
Vi arrangerer rundvisninger, hvor du kan se de forskellige dyrkningssystemer og møde projektejerne.
Bliv involveret